Energianlæg kan sikre millioner til landsbyer

Først og fremmest er det vigtigt at kende til den såkaldte grønne pulje. Det er en lovpligtig pulje, der netop skal sikre, at lokalsamfund får penge, når der bliver bygget vindmøller og solceller i deres nærområde.  

Den grønne pulje består af penge, som opstillerne af vedvarende energianlæg er pålagt at indbetale pr. opstillet megawatt, som anlæggene producerer.  

Helt lavpraktisk er det altid kommunen, der forvalter pengene i grøn pulje, som de skal uddele til lokalsamfund.  

I Thisted Kommune har Kommunalbestyrelsen bestemt, at mindst 80 procent af midlerne fra grøn pulje skal uddeles til de lokalsamfund, hvor de vedvarende energianlæg er opstillet, og at lokalsamfundene selv får råderet over, hvordan de ønsker at bruge pengene.  

De resterende 20 procent kan uddeles til lokale klima- eller udviklingsprojekter i hele Thisted Kommune.  

Et konkret eksempel er det vedvarende energiprojekt ved Røjkær, som Syd Thy Vind ønsker at bygge mellem Gettrup, Vestervig, Hurup og Ydby.  

Det er et projekt, som er blandt tre prioriterede, som Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune ønsker, at der arbejdes videre med.  

I sin nuværende form består projektet af 11 vindmøller på hver 180 meter og op til 100 hektar solceller. Projektet vil nedtage og erstatte 11-15 ældre vindmøller lokalt.  

Dette projekt vil give 39 millioner kroner til grøn pulje, hvis det realiseres. 

Du kan finde flere informationer om grøn pulje her: Info om grøn pulje.

Du kan læse mere om de tre prioriterede vedvarende energiprojekter i Thisted Kommune her: Info om energiprojekter

I dag ses det ofte, at udviklerne af vindmøller og solceller, tilbyder at oprette lokale fonde. Det er ikke et krav til udviklerne, men det ses tit, fordi det kan være med til at sikre lokal opbakning til et projekt.  

Ved oprettelse af en lokal fond beslutter en udvikler, at en mindre procentdel af den årlige indtjening puttes i en lokal fond, som er under lokalsamfundets kontrol.  

Det er penge, som lokalsamfundet typisk modtager løbende i hele anlæggets levetid.

Beløbene varierer efter den procentsats, der puttes i fonden, og projektets størrelse.  

Sidst men ikke mindst kan det skabe stor lokal værdi, hvis der er lokalt ejerskab i de vedvarende energiprojekter.  

Her er det især afkastet på vindmøller, der er favorabelt.  

En beregning fra et studie viser, at en vindmølle på 150 meter, der ikke har lokalt ejerskab, skaber en såkaldt lokal værdiskabelse på 400.000 kroner om året. Er der derimod 100 procent lokalt ejerskab skaber det en lokal værdiskabelse på 3,4 millioner kroner om året. Og det er ikke skatteindtægter til kommunen, der er tale om. Det er penge, der ender i lokale lommer, hvor de får nyt liv, når vi handler hos den lokale købmand, skaber nye virksomheder og arbejdspladser osv. 

Det lokale ejerskab kan se ud på forskellige måder. Det kan både være en mindre ejerkreds, der for eksempel består af lokale forsyningsvirksomheder. Men det kan også være en meget større ejerkreds, hvor mindre virksomheder og private borgere også køber sig ind. Teoretisk set er det faktisk sådan, at jo bredere en lokal ejerkreds, der er på et projekt, jo større er sandsynligheden for, at det skaber værdi lokalt.  

I Thy arbejdes der mange steder med energiforeninger, der engagerer sig i den grønne omstilling. De kan på sigt også beslutte sig for at investere i vindmøller. Det samme kan lokalsamfund og grupper af borgere, der går sammen i vindmølle-laug, der læner sig op ad andelstanken.  

Mulighederne er mange, men det kræver selvfølgelig finansiering. Her kan den grønne pulje og lokale fonde komme i spil. Det kan for eksempel være en mulighed at anvende penge fra den grønne pulje til at investere i grøn energi i ens lokalsamfund. Du kan læse mere om den grønne pulje i punkt 1.